Rainbow Vikings ture 2011
Dato: 02/08-2011
Arrangør: Martin (188)
Deltagere: Bo (167), Allan (169), Jørn (170), Martin (188), Ebbe (192), John (196)
Mål / Isindtag: Amager rundt via Flyvergrillen
Rute: Vigerslev – København SV – Ørestad – Tårnby – Kongelunden – Ullerup –Viberup – Tømmerup – Flyvergrillen – Store Magleby – Dragør – Kastrup – Sundby – Refshaleøen – Margretheholm – Christianshavn – Oscar Cafe
Tilbagelagt strækning: 55 km
Bemærkninger: En kort tur der bragte os rundt langs kanten af Amager - så godt man nu kan det. Turen blev kørt i flot sommersolskin, der enkelte steder ligefrem generede udsynet.
Vi lagde ud med at køre tilbage mod centrum og derefter ud over Sjællandsbroen til Ørestads Boulevard. Denne blev fulgt til slutningen ved Kongelundsvej, hvoraf vi fortsatte til ud forbi Kongelunden. Derefter gik det ”tilbage” ad Tømmerupvej, så der dog kom et par sving på turen (Amager har mange meget lige veje!). Tømmerupvej ender jo ved Flyvergrillen, hvor vi så indtog vores is – der var nu ikke meget flyver over det. Lufthavnen var tilsyneladende ikke så travl denne aften. Det var grillen til gengæld - mange larmende børn!!
Efter isene var slugt kørte vi tilbage ad Tømmerupvej til Englandsvej og ad denne (og Kirkevej) helt til Dragør, hvorfra vi kørte langs Øresund helt til Refshaleøen ad Øresund Strandvej. På Refshaleøen holdt vi en lille pause – et ret specielt sted. Lidt ”langt” væk fra ”byen” og alligevel kan man stå og kigge lige over på Langelinie.
Efter pausen trillede vi ind til Oscar (via en bussluse…) for at få en kop kaffe. Grundet vejarbejde, dårlig afmærkning og diverse ensretninger, måtte vi lige et loop uden om Indre By for endelig at komme frem til kaffe/øl. Vi havde en hygge snak og hævede taflet ca. 21:45.
Det blev kun til 55 km i mageligt tempo, men så nåede vi også to pauser undervejs samt en slutsamling ”i byen” til en afveksling.