Rainbow Vikings ture 2010
Dato: 10/08-10
Arrangør: Martin (188)
Deltagere: Kaj (127), Allan (170), Claus (183), Flemming (187), Martin (188), Ebbe (192), Ole (195), John (196), Henrik (196), Håkan (199), Jörgen (200)
Mål / Isindtag: Frederikssund ishuset bagfra.
Rute: Ad motorvejen til Gevninge, Lyndby, Ll. og St. Karleby, Kirke Hyllinge, Kyndeløse, Ejby, Rye, Uglestrup, Lyndby (igen), Sæby, Gershøj, Krabbesholm, Skibby, Selsø, Sønderby, Østskov, Østby, Skuldelev, Tørslev, Gerlev, Frederiksssund og retur til København.
Tilbagelagt strækning: ca. 105 km til Frederiksssund og ca. 150 km hjem til København.
Bemærkninger: En dejlig sommeraften, hvor vi hele 11 mand trillede til Hornherred. Grundet lidt misforståelser om datoer samt vejret søndagen inden var turen ikke blevet testet på forhånd - så det blev lidt ad hoc. Først en lidt lang tur på motorvejen, hvor vejarbejde medførte sænket hastighed. I selve Hornherred var det planen (OK, den var løs men den var der) at køre lidt zik-zak på de små veje op mod Frederikssund. Det blev nu mere til et loop, da vi kom gennem Lyndby to gange. Et vending på en blind vej ved kirken i Kirke Hyllinge slap vi heller ikke for. På den videre tur passerede vi Selsø slot, som dog gør sig bedre, når man passerer i vestgående retning. Efter Sønderby (ca 1 times kørsel) insisterede Henrik på en rygepause, så det blev der. Kai kunne så oplyse at vejen var blind, så efter pausen vendte kortegen om mod Sønderby igen. Det var lidt småkoldt, enkelte frøs og planen var jo at ishuset ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund skulle tages bagfra (vi plejer at komme fra øst – og det var altså IKKE ishuspersonalet der henvises til! ). Så vi kørte ret direkte de sidste 16 km til Frederikssund. Efter en velfortjent ispause trillede vi alle (bortset fra Kai) mod København ad forskellige ruter. Stifinderen var hjemme kl. 22.10 med 147 km på bimmermetret.